Vinderup

VG KARATE – Bujutsukan, Vinderup

VLUU L310W L313 M310W / Samsung L310W L313 M310W

Karate klubben ligger i Vinderup mellem Holstebro, Struer og Skive og blev stiftet i 2002 og fungerer i dag med både børne- junior og voksenhold.

Træningen foregår i klubbens dojo (træningssal) i Vinderup hallerne. I klubben tilbydes der seriøs og inspirerende karateundervisning for børn, juniorer og voksne. Stilarten der trænes hedder “Goju-Ryu” og er en af de ældste traditionelle stilarter i karate. Der trænes bl.a. Kihon (basistræning), holdegreb, liniere og cirkulære bevægelser samt forskellige sammensatte serier kaldet Kata. Kumite, kakie og effektive nærkampsteknikker, som bl.a. anvendes ved indøvning af selvforsvar er også en del af træningen.

Klubben er medlem af Dansk Karate Forbund, Danmarks Idræts Forbund, DGI-kampidræt, Bujutsukan Danmark samt International Goju-Ryu Bujutsukan Japan.

Kunne du tænke dig at træne karate, kan du kontakte klubbens chefinstruktør eller blot møde op til en træningstime og se, om det er noget for dig. Alle er velkomne uanset om man er nybegynder, har trænet Goju-Ryu før eller har trænet en anden stilart eller form for kampsport. Kontakt os eller mød op i vores dojo (træningssal) hvis du er interesseret. Løstsiddende sportstøj er fint de første gange. Du kan evt. bestille en karate-gi (dragt) hos instruktøren.
Du finder os i Vinderup Hallerne – op ad trappen inde i sportshallen.

Vel mødt !   –  Sensei Arne Bæk, chefinstruktør

 

Tigerholdet: Børn fra 6-9 år

DSC00715

 

 

 

 

 

 

Her undervises drenge og piger fra 6-9 år i karate. Mange af tingene, såsom gulvkamp og stående kamp leges ind i træningen. Der indøves ligeledes forskellige basisteknikker og lette selvforsvarsteknikker, som kræver god koncentration. Der afholdes graduering (bælteprøve) en eller to gange i sæsonen.

Alle kan være med, blot man er fyldt 6 år – eller fylder 6 år i sæsonen, hvor man starter. Så lad dit barn prøve en sjov, spændende og anderledes sport, hvor man bruger hele kroppen samtidig med, at koordinations- og koncentrationsevnen forbedres.

Ansvarlig Instruktører:
Instruktørassistent:
     
Sensei Rene Hansen, 3. dan
Sempai Lotte Normann Andersen, 1. dan
Træningstider: Torsdage kl. 18.15 – 19.15
Kontingent: 650 kr.  Sæsonstart: 1/9-2016
Tilmelding og betaling på:
www.vg-vinderup.dk

 

Juniorholdet: Børn 10-15 år 

Holdet for de lidt ældre børn. Her får man mulighed for at stifte bekendtskab med mere effektiv karatetræning såsom kata (serier), kumite (kamp), Yakusoku-kumite (sparring) og koordinations- og konditionstræning. Der bliver anvendt sparke- og slagpuder samt sandsæk og andet udstyr. Sjov og udfordrende træning, hvor en vis disciplin og respekt er et must på holdet. Børn der er fyldt 10 år, kan være med på holdet.
Der afholdes graduering (bælteprøve) en eller to gange i sæsonen.

Ansvarlig instruktør:
Instruktørassistent:
      
Sensei Claus Dencker, 2. dan
Sempai Jeppe Nørholm Thomsen, 1. dan
Træningstider: Tirsdage kl. 18.30 – 19.30
Kontingent: 650 kr.  Sæsonstart 4/9-2016
Tilmelding og betaling på:
www.vg-vinderup.dk 

Voksenholdet

 

 

 

 

 

 

Dette hold henvender sig til alle mænd og kvinder fra 16 år til langt op i alderen, som gerne vil lære kampkunsten at kende eller blot dyrke en anderledes sport og få god motion. Der trænes de forskellige traditionelle discipliner såsom kihon, kata og kumite indenfor karate

På holdet træner nybegyndere og øvede sammen – dette gør, at man som nybegynder hurtigere indlærer de forskellige teknikker. Seriøs og effektiv træning i en sjov og god tone, hvor alle kan være med kendetegner dette hold. Har man tidligere dyrket karate eller en anden form for kampsport, er man naturligvis velkommen til at prøve kræfter med sporten igen. Uanset forudsætning, kan alle være med, og det er aldrig for sent at starte. Kom og vær med de første par gange uden forpligtelser.

Instruktør: Chefinstruktør: Sensei Arne Bæk
Træningstider: Torsdage  kl. 19.30 – 21.15
Weekend: lørdag eller søndag efter aftale for øvede
Kontingent: Øvede:              850 kr.  Sæsonstart  1/9-2016
Nybegyndere:     650 kr. Sæsonstart   1/9-2016
Tilmelding og betaling på:

www.vg-vinderup.dk

Instruktører:


Sensei Arne Bæk
✘ Født 1964
✘ Chefinstruktør
5. dan
✘ Startet 1985
✘ Instruktør på voksenholdet
✘ Licensinstruktør Dansk Karate Forbund


Sensei Rene Hansen
✘ Født 1972
3. dan
✘ Startet 1995
✘ Instruktør på tigerholdet (6 – 9 årige)
✘ Børneinstruktør ved DGI-Kampidræt
.


Sensei Claus Dencker
✘ Født 1959
2. dan
✘ Startet i 2002
✘ Instruktør på juniorholdet 10 – 15 årige
*   Licensinstruktør Dansk Karate Forbund


Sempai Lotte Normann Andersen
✘ Født 1972
1. dan
✘ Startet 2008
✘ Instruktør på tigerholdet 6 – 9 årige           *  Licensinstruktør Dansk Karate Forbund>

jeppenærholm

“>Sempai Jeppe N Thomsen
✘ Født 1997
1. dan
✘ Startet 2006
✘ Instruktørassistent, juniorholdet

 


Kontaktperson Træningsted
Arne Bæk (Chefinstruktør) 25 52 38 28
baek-og-lis@mail.tele.dk
Vinderup Hallerne – Karate dojoen
Halvej 2 7830 Vinderup